Osteopati

Osteopati er et godt tilbud til dig, som måske har forsøgt med gentagende behandlinger hos massør, zoneterapeut, fysioterapeut eller kiropraktor uden en tilfredsstillende bedring. Osteopati er en internationalt anerkendt manuel behandlingsform, der er baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. 

Osteopater benytter sig af manuelle teknikker til at stille diagnose og give behandling, med det mål for øje, at hjælpe til optimal funktion og sundhedstilstand. Der tages afsæt i dybdegående teoretisk viden om kroppen, samt i en forståelse af, at mennesket er en helhed, og at struktur og funktion påvirker hinanden. 

Osteopatens hensigt er at finde årsagen til symptomet og behandle denne. Derfor vil din osteopat sætte sig grundigt ind i din sygdoms- eller skadehistorie. Osteopaten vil udføre relevante undersøgelser til at diagnosticere eventuelle spændinger i led, muskler, bindevæv, nervesystemet og kredsløbet. Det er ikke ualmindeligt at årsagen til problemet ligger et andet sted, end der hvor smerterne eller symptomerne opleves. Osteopater behandler således mange forskellige sundhedsproblemer og skader. Behandlingen, der er individualiseret og blid, egner sig til mennesker i alle aldre. 

En normal behandling varer ca. 30-45 min. Første konsultation varer ca. 60 min. 

 

Læs mere her

www.danskeosteopater.dk
www.osteopath.dk