Kejsersnit
Har du født ved Kejsersnit og oplever du gener i hverdagen?
Eller ønsker du blot råd og vejledning i forhold til genoptræning efter fødsel ved kejsersnit.
Så kan vi hjælpe dig!
Et kejsersnit er en stor operation der giver et ar. Det er nødvendigt at behandle arvæv, da det kan få betydning for den samlede funktion af maveregionen samt nerver til ben, underliv, bækkenbund, og bækkenets bevægelse og lænderyggens frihed til bevægelse. Begrænsninger i vævet vil kunne give dig gener umiddelbart efter operationen, men også op til flere år efter din operation.
Et kejsersnit kan opstå akut og planlagt. Uanset hvordan det er opstået, påvirker det dit nervesystem, også selvom fødslen var en positiv oplevelse for dig. Nervesystemet reagerer på operationer og derfor har du brug for at berolige nervesystemet og genoprette kontakten til dine mavemuskler og din hud i området. Behandling af nervesystemet gør det lettere at igangsætte fysisk træning. Når kirurgerne syer såret sammen, kan det ikke undgås at de forskellige dybereliggende bindevævslag, underhud og hudlag syes sammen – hvilket bevirker nedsat bevægelse for de omkring liggende strukturer.
Der skal være tilpas fri bevægelse i vævet – både i dybden og på overfladen. Dette kan en specialuddannet osteopat hjælpe med.