Brystopereret
Efter en brystkræftoperation oplever mange patienter, at de bliver hæmmede i daglidagsfunktioner, og nogle har endda svært ved at genoptage arbejdet.
Dette skyldes typisk en eller flere af følgende symptomer:
Nedsat bevægelighed af armen
Stramhed i skulder og nakke
Musklerne føles svækkede
Smerter omkring ar
Muskelspændinger omkring ar
Hævelse omkring ar
Arvævsdannelse
Nervesmerter
Lymfeødem
Tidlig indsats er vigtig
Hvis du enten har fået en brystbevarende operation, en primær rekonstruktion eller har fået fjernet brystet, så er det vigtigt at komme hurtigt i gang med genoptræningen/efterbehandlingen - men det er aldrig for sent at gøre en forskel!
Behandlingen hos fysioterapeuten vil være individuelt tilpasset og specialiseret, og den består af tryk, forskydninger og stræk af det omkringliggende væv og operationsar. Dette kombineres med udspænding, øvelser, mobilisering af nervebanerne samt fjernelse af væske fra lymferne.
Vidste du, at man ved selv små operationer, kommer tæt på nerverne, og at disse er meget sårbare? Det kan få en stor indflydelse på de muskler, som nerverne er ansvarlige for og kan give faste stive ”arvævs-lignende” områder i muskulaturen.
Bestil tid til en samtale og en grundig gennemgang af dine muligheder her på klinikken.
Klinikken samarbejder med Kirsten Tørsleff. Du kan finde mere information på Kirsten Tørsleffs hjemmeside http://www.kirstentoersleff.dk/ , eller du kan se Kirstens ”selvhjælpsfilm” her: https://www.fysioflix.com/tm-dk-film-dk
Læs mere på: