Babymotorik

Fysioterapeuter

Charlotte Hansen og Nanna Meldgaard Christensen

Formålet med holdet er at give forældre viden og tryghed i at støtte barnets naturlige udvikling gennem leg, bevægelse og kontakt – og skabe hyggelige stunder sammen med andre babyer og forældre. Giv din baby den bedste start på livet gennem leg, bevægelse og nærvær.

Vores babymotorikhold er for dig, der ønsker at støtte dit barns motoriske udvikling på en tryg og inspirerende måde – sammen med andre forældre og deres babyer. Holdene ledes af vores fysioterapeuter med specialviden om spædbørns motorik og udvikling.

Hold 1: Baby 2–5 måneder

I denne alder handler det om at støtte de første store motoriske milepæle:

  • Stimulering af sansning, kropsbevidsthed og tonusregulering

  • Træning af hovedkontrol og bevægelser på maven og ryggen

  • At finde gode leje- og bærepositioner

  • Inspiration til leg og samvær derhjemme

  • Hvordan du kan aflæse og støtte din babys signaler og behov

  • Der er god tid til spørgsmål og individuel vejledning undervejs.

Hold 2: Baby 5–10 måneder

Når baby bliver mere aktiv, følger vi med! Fokus ligger på:

  • At støtte barnets nysgerrighed og lyst til at bevæge sig

  • Træning af rulle-, kravle- og siddefunktioner

  • Hvordan du hjælper dit barn sikkert videre mod at rejse sig og stå

  • Sansestimulering og leg, der udvikler balance og koordination

  • Gode ideer til motorisk leg i hverdagen

Praktisk information

Forløb: 6–8 gange á ca. 45 minutter

Tilmelding via DOF her.

Det vil være små hold for at sikre ro, nærvær og individuel vejledning med max 6 babyer.